CANIGOU
Canigou på 2785 m er katalanernes hellige bjerg i Pyrenæerne i Sydfrankrig. Den hvide tinde ses fra alle steder i regionen. Canigou er ikke bare rig på barsk natur og ægte udfordringer, men også mere familievenlige områder.Her er svalende floder, små søer, imponerende vandfald, dybe skove og  varieret flora og fauna.  
Den 23. juni går katalanerne op til mødestedet på Canigou, og tænder et kæmpebål, som kan ses over hele Conflentdalen. Det kaldes "la trobada". Næste dag bringer stafetløbere ild fra bålet ned til Perpignan. I alle byer de passerer på vejen afleveres noget ild som om aftenen bruges til at tænde "Focs de la Saint Joan".
Det store bjerg ser ikke altid ens ud. Hver dag fremviser vejrlig, lys, himmel og skyer Canigous tinde i varierende nuancer eller fra helt nye sider. Det ene betagende syn efter det andet.
I Conflent-dalen er fornemmelsen af, at Canigou er vartegn og hellig for katalanerne i Pyréenes-Orientales, særlig stærk. Når man ser op på den store hvide tinde, virker den som en ven - Det er godt at vide, at den altid vil være der. Øverst til venstre ses Canigou fra Pic d´Alzine - en middel vandretur fra Vernet-les-Bains.
En snoet bjergvej fører fra Vernet-les-Bains til Prades. Den kaldes "jernvejen", fordi den blev brugt til transport af malm fra bjergene. Øverst til højre ses Canigou fra "jernvejen". Vejen går fra Vernet-les-Bains til Villefranche-de-Conflent og møder N-116. Nederst ses Canigou mellem bjergsiderne, inden man drejer fra mod Andorra