PYRENÆERNE - bjergkæden
i Pic' Anie det svært at trekke i de store golde områder. Nogle af de
mest dramatiske områder
i bjergkæden findes i "Pyrenees National Park" og "Parque de Ordesa" . F.eks. steder som "Pic d'Ossau" og "Balaitou" .
Der er dog også udbredte rester af tidligere bjergkædefoldninger fra kultiden for 345 -270 millioner år siden, og nogle steder har naturen vendt op og ned på det hele, så de ældste lag ligger øverst. Gletschere i istiden har også pløjet sig frem og tilbage, og dannet uformede og skålformede dale (cirkusdale, den største Cirque de Gavarnie) og efter at isen trak sig tilbage har vandet overtaget opgaven med at danne canyoner, grotter, kløfter og drypsten. 
Pyrenæerne er 440 km lang og er med sine 60 millioner år en af de yngste bjergkæder i Europa. Bjergene er det yderste led af bjergkæden i Sydfrankrig, der via Alperne, Karpaterne, Balkan og Kaukasus forbinder sig med Himalaya. Bjergkæden er skabt ved sammenstødet mellem den plade, der bærer det europæiske/asiatiske kontinent, og de plader, der bærer de afrikanske landmasser, hvad jordskælv og vulkanudbrud i Middelhavet stadig vidner om.
En myte fortæller, at Pyrenæerne blev opkaldt efter den smukke Pyrene, datter af kongen af Bebryx. For at glemme sin håbløse kærlighed til helten Herakles, skjulte hun sig i bjergene, og hendes tårer løb ned af bjergsiderne, navngav Pyrenæerne og skabte de utallige søer.
Går man op til "Det Engelske Vandfald" er det ikke svært at forestille sig , at det er Pyrenes tårer, som løber ned af bjerget gennem slugter, i vandfald og damme. Et andet sted , hvor hun må have givet sin sorg frit løb, er de varme kilder, nær Olette. Der kan man bade i Pyrenes tårer.
Pyrenæerne byder på fantastiske variationer i landskabet. Der er bjerge som er mere en 3000 meter høje, der er mere end 100 floder, små glechtere - Der er en imponerende flora og fauna. Har man tid, mod og energi kan man trekke gennem Pyrenæerne fra Middelhavet til Atlanterhavet (ca. 700 km).
I Baskerlandet er bjergene dækket af frodig vegetation og
terrænet kan være svært at navigere i. Østpå gør de nøgne kalksten
De steder ses kun som nøgne bjerge med resterne af de gletschere, som engang var. Syd for "Luchon" ligger "Aneto", som med sine 3404 m er det højeste punkt i Pyrenæerne.
Længere østpå findes "Ariège og Couserans" - nok de steder i
Pyrenæerne som har den vildeste natur, hvilket også gør dem mindst
farbare. Kort efter skifter landskabet pludselig. Man fornemmer klart at Middelhavet er inde for rækkevidde, her er mere tørt og landskabet er præget af skov og krat. Billederne her på denne side er fra Conflentdalen i Pyrénées-Orientales.