Olette har nu omkring 656 indb. i 1999 var der 351 indb. og 1836 boede der
1133 mennesker i byen. Olette ligger i 613 m højde i Pyrenæerne langs en kløft, hvor floden Têt løber i bunden. Der er 59 km fra Perpignan, 15 km fra Prades. Vej N-116 mod Andorra er samtidig byens hovedgade og sætter på godt og ondt sit præg. Trafikken giver forurening, lange køer og trafikpropper og har medført en drastisk lokalplan for Olette.
udpegede huse er forladte. Så skal de rives ned for at give plads til den nødvendige udvidelse af N-116. Det kan være svært at tage stilling til sådanne planer, når man ikke er borger i Olette - men umiddelbart ser det ud til at kunne give mere lys til byen, og fjerne en del af den luftforurening, som nu lukkes inde i skakterne mellem husene. Den store trafik til Andorra giver i øvrigt Olette en del handel. Byen ligger godt i forhold til et "pitstop" for folk på vej fra Middelhavet til den lille bjergstat. Også skiturister skal alle gennem Olette.
Det første , der møder en i denne by i Sydfrankrig, er det lille charmerende torv , med de stærke farver hist og pist på husene. Her er gode spisesteder, hoteller, cafeer og mulighed for indkøb. Olette har et godt bagland. Byen kravler nemlig baglæns op ad bjerget. Dér findes begyndelsen på et stisystem, som fører ind i naturreservatet ved Jujols . Oppe på bjerget er husene lavere og udsigten formidabel. Deroppe er byen meget mere end et "pitstop". Der er ro og bjerge, og muligheder for at gå på opdagelse.



Der er stor fortagsomhed i Olette. Alle de gamle stenhuse, lader og stalde , som ligger op af bjergsiden sættes i stand til boliger eller feriehuse. Med tiden vil byen blive til "byen på bjerget" i stedet for "byen ved vejen" - med rustik stemning og en vidunderlig udsigt til bjergene.
Når man går på besøg i Olette, kommer man i god form. Der kan være langt og stejlt op - men det er
en fin sidegevinst. Trapperne er gode og udsigten
gør turen værd. Her ses terrasser med urtehaver,
som hører til nogle af de yderste huse.
De fleste af husene langs kløften og floden, kan ikke længere sælges til andre end de offentlige myndigheder. De står tomme og venter, til alle