I udkanten af Conflentdalen ligger Vernet-les-Bains i sin egen lille dal - Vallée du Cady. Cady er en biflod til Têt, og møder Têt ved Villfranche-de-Conflent.
Vernet-les-Bains ligger i 750 m højde i Pyrenæerne
70 km fra Perpignan. Der er omkring 1700 indb. i 1999 var der 1440 og i 1836 888 indb. Som navnet siger, er Vernet les Bains (Bains = bade) opstået omkring nogle varme kilder, der allerede i Middelalderen gjorde byen kendt. De varme kilder er der stadig, men er nu en del af et større kurbadeanlæg i byen. Her gives forskellige behandlinger, og der er en opvarmet svømmehal. Til stedet er knyttet en række læger.
Floden Cady, som løber gennem byen, er normalt rolig. Men, når smeltevandet kommer ned fra bjergene, er der tryk på. Hvis, der samtidig kommer voldsomme regnskyl, kan der opstå en flodbølge. Det skete i 1940. Flodbølgen rev mere end 40 huse med sig. Mange døde, og byen blev erklæret i undtagelsestilstand. For at hjælpe de hjemløse byggede man en række etageboliger på den ene side af floden. Flodsengen er nu gjort dyb og bred, så der er plads til store og pludselige vandmængder.
Vernet- les-Bains er i dag delt af floden i en gammel bydel på den ene side og en nyere med etagehuse, kurbad og spillecasino på den anden.
Hvis man vil investere i udviklingen, er der altså stadig muligheder for et godt køb af et gammelt stemningsmættet hotel. Der sker også anden fornyelse. På byens torv var før en række højttalere, til officielle meddelelser. Private annoncer medtoges lige så gerne som. I dag er højttalerne erstattet af en lystavle, der fortæller om de kommende begivenheder i lokalsamfundet.
Vernet-les-Bains har altid været et meget besøgt kursted i Sydfrankrig. Dronning Victoria, Rudyard Kipling og H. C. Andersen har alle været på kurophold og fået opkaldt steder i byen efter sig. Det har den danske arkitekt Viggo Dorph-Petersen også fået. I Vernet-les-Bains har han bl. a. tegnet det fine hotel Portugal. Der kommer mange turister fra især Frankrig, England, Spanien og Danmark. Indtil for få år siden , havde byen et stort tilløb af franskmænd også om vinteren. Det skyldtes de høje franske tilskud til kurophold for gigt og lign. Loven blev lavet om, så nu ligger der mange gamle , tomme hoteller i byen. Det er dog ved at vende, bl.a. betyder øko-, og oplevelsesturismen meget for Vernet-les-Bains.
Mange har krydderurter i krukker på terrassen, eller et abrikostræ i gården så frugterne kan nås fra terrassen.
Vernet-les-Bains gamle bydel i katalansk byggestil består fortrinsvis af stenhuse og pudsede stenhuse. Stræderne er snævre, og husene ligger tæt. De klatrer op mod byens vartegn - den sammenbyggede borg og kirke. I dag er borgdelen privat ejet. Byrådet besluttede at sælge den
for at skaffe midler til byen.
Når solen ikke kan nå husets dør, og der ikke er plads til en have, så har man en terrasse med udsigt til bjergene.
I gaderne ser man udsmykning i form af lysende stjerner og hjerter. De er der hele året og tændes ved enhver festlig lejlighed. De har ikke noget med julen at gøre. Juleaften er en almindelig aften. Selve julen er knyttet til de følgende dage, hvor man fester og spiser alskens lækkerier.
Der er dog juletræer på torvet og foran enkelte huse. Og så er der forskellige andre fester på denne årstid . I Vernet- les-Bains er der blandt andet på torvet mellem jul og nytår et slags karneval for byens seniorer. De kommer i hestevogn rister kastainer og synger og spiller.