Husene er alle forskellige, men har det til fælles, at de alle er opført i den katalanske byggestil. Nogle er opført i kampesten, andre i beton. De har alle udsigt over byen, dalen og bjergene.
Husene ligger på bedste katalanske vis tæt mellem hinanden op ad en bjergside. De har terrasser, og er udstyret med bad, vandvarmer, køkken og toilet. Køkkenerne er små, som alle franske køkkener, men rummer det væsentlige. Ved receptionen er der adgang til en vaskemaskine og til internet.
Møblerne er katalanske, dvs gedigne og robuste. Opvarmningen er el og pejs. Vinduer og døre lukker op ud til en vidunderlig udsigt.
Terrasserne er i særklasse, syd/vestvendte, store og med udsigt over by, dal og bjerge.
Village Catalan er ejet af Erik og Anette Gundersen et dansk/norsk ægtepar. Et engelsk ægtepar er viceværter og bor i et af husene. Landsbyen ligger 50 m over Vernet-les-Bains i Pyrenæerne i Sydfrankrig og består af af 12 små huse. Village Catalan har et meget internationalt klientel, takket være internettet og jungletrommerne.