Fra broen over Têt ind til
den befæstede by, ses fortet
som en ørnerede højt oppe. Murene om byen er kolosale,
og det er ikke muligt at se
selve byen eller husene, før
man er kommet over broen
og ind i byen.
Der bor 262 mennesker inden for byens mure. Villefranche ligger tæt ved Vernet-les-Bains - 51 km fra Perpignan mellem Prades og Olette på N-116 mod Andorra i 427 m. højde. Byen ligger lige ved en rundkørsel, så alle bilister får et godt kig på det imponerende sted.
Têt løber her langs den højre side af byen. Længere nede er en bro over til det bjerg fortet ligger på. Her er også en port
til en tunnel, som går hele vejen op til fortet. Denne side, er det eneste sted, hvor man kan se husene udefra. Oppe fra fortet kan man se ned på tagterrasserne.
Et kig ud af porten ved broen. Den befæstede by virker utilnærmelig , som den skal - alligevel er den utroligt dragende med sin mystiske indpakning.
Restauranterne har katalansk mad og franske retter. I butikkerne fås vin
og katalanske specialiteter i glas
og på dåse -
kogebøger og kort
med egnsretter.
Man kan gå længe rundt
i disse snævre gader og "ose". Kunsthåndværket afspejler dette område i Sydfrankrig - keramik, træting, smykker, tekstiler . Souvenirs er om riddere, hekse, trolde og drager - Figurer, våben, dukker, billeder, flotte bøger.
Villefranche lever af turisme. Dels på grund
af Fort Libéria dels på grund af sin status
som en af verdens få befæstningsbyer. I de
to hovedgader og på
de to torve ligger der restauranter og butikker med kunsthåndværk
og souvenirs - den ene
ved siden af den anden.
Kvaliteten er høj.
Le petit train jaune - Det Lille Gule Tog - En af Europas højeste togbaner findes her i Pyrénées Orientales. Hovedstationen ligger her ved Villefranche-de-Conflent. Banen snor sig gennem kløfter og over viadukter - op ad Pyrenæerne (op til 1600 m.o.h.). Toget kører fra Villefrance gennem Pyrenæernes bjergmassiver til Bourg Madame i alt 62 km. Turen tager 2 timer hver vej. De fantastiske scenerier opleves bedst fra de åbne vogne. Men en klar vinterdag er også god. For turister, som ikke er så mobile, er det en god måde at opleve bjergene på. Også for bilister, som ikke har mod på at køre helt op i bjergene af de små snoede veje.Man skal nok afsætte en hel dag kun til denne aktivitet. Man kan tage et tidligt tog, stå af et sted og køre tilbage senere på dagen.
Det er dejligt at sidde i solen ved "Brandmandscafeen" efter at have shoppet i byen og gået den lange vej op til fortet - været rundt på fortet og ned igen eller været afsted med Det Gule Tog. Denne café er speciel, fordi den i to generationer har været ejet og drevet af brandmænd. Ikke blot det - af passionerede samlere af effekter fra brandmændenes verden - og fra hele verden. Der er hjelme og kasketter, økser og slanger, artikler om brande.
Villefranche-de-Conflent set oppe fra Fort Libéria. Mellem de tætliggende huse med de røde tage kan man se enkelte af åndehullerne - torvene og kirken. Øverst til venstre ses i det fjerne vejen til Vernet-les-Bains. Som en tynd streg på det grønne bjerg overfor ses den lille bjergvej til Fuilla, Sahorre, Py og til sidst Mantet.
Der er en god stemning. Hele familien arbejder der, eller er bare i caféen lige ved porten, hvor alverdens sprog tales ved bordene.