KATALANSK
KATALANSK er dén moderne udgave af middelalderens folkelatin som udviklede sig på Middelhavets Vestkyst. Det tales i dag af 7-8 mio mennesker, hvortil kan lægges et ukendt - men stort - antal katalansktalende i den ‘spanske’ del af Amerika. Kun ét sted er katalansk enerådende officielt sprog, nemlig i det lille Andorrra i Pyrenæerne, hvor det tales af landets omkring 40.000 indbyggere.

Kerneområdet for dette sprog er den spanske nordøstkyst med den autonome provins Catalunya og dens hovedstad Barcelona i centrum. Dette område er sammen med Baskien den mest ‘europæiske‘ del af Spanien. Området blev industrialiseret allerede i forrige århundrede, og her findes stadig Spaniens højeste gennemsnitsindkomst. Der er også mange ‘fremmedarbejdere’ fra andre egne af Spanien, og det er et tegn på katalansk, styrke at det er ganske udbredt at disse indvandrere lærer sproget.I Katalonien regner man også befolkningen i den sydlige spanske kystprovins Valencia og på Mallorca og de andre Balearer for katalonere. Folk dér taler faktisk også katalansk.

Sprogsituationen i Katalonien er forskellig i Spanien og Sydfrankrig. I Arán-dalen som ligger i Katalonien på grænsen op til Frankrig, tales der occitansk, et sprog som er nærmeste slægtning til katalansk , og som tidligere taltes af op mod 10 millioner mennesker i hele Sydfrankrig. Provençalsk er den bedst kendte variant af dette truede sprog. Det katalonske styre gav i 1990 Arán en vis autonomi og støttede direkte anvendelsen af aranesisk i forvaltningen.

I departementet Pyrénées-Orientales med hovedbyen Perpignan derimod, er pariserfransk gyldigt offentligt sprog, selv om to tredjedele af befolkningen, en lille kvart million, har katalansk som modersmål.