VERDENSKRIGENE
Anden Verdenskrig og besættelsen af Frankrig greb mere radikalt ind i livet i bjergene. Da var det ikke længere kun mændene, som satte livet på spil. Og krigen var pludselig heller ikke noget, der foregik langt væk. De tyske soldater og motorkøretøjer kom helt op til de yderste små bjergbyer, for at lede efter Frie Franske styrker, modstandsfolk eller engelske flyvere. Bjergene var jo selvfølgelig et sted at skjule sig og at forsøge at krydse grænser. Et eksempel er den lille mineby Mantet. Den ligger så højt oppe og afsides af en vanskelig bjergvej, at befolkningstallet, da det var på sit højeste, kun var 157. I dag bor der fem-seks personer, i det, som kan opleves, som en spøgelsesby ved indgangen til det store naturreservat. Under Anden Verdenskrig skjulte en fra De Frie Franske styrker sig i landsbyen. En stikker havde meddelt det til tyskerne. De kørte i stort tal op til byen og ransagede alle huse. Modstandsmanden blev fundet, og en meget stor del af Mantets beboere blev skudt. I byen findes nu et mindesmærke, og halvvejs oppe i byen Py, står noget, der ligner liget af en gammel tysk lastbil. For en del år siden blev Mantet sneet inde, og befolkningen blev evakueret med helikoptere. Byen blev aldrig helt sig selv efter det, og stod tom i årevis indtil de nuværende beboere kom.
Mindesmærket fra Olette, som ses her, har navne fra begge krige. Omkring tre gange så mange faldt i Første Verdenskrig som i Anden Verdenskrig.
Alle landsbyer og byer i Pyrenæerne i Sydfrankrig er præget af de to store verdenskrige. Hver by har sine mindesmærker.
Første Verdenskrig viser det største antal faldne. Det kunne mærkes i en lille by som Olette, hvor fædre, sønner og brødre aldrig kom hjem fra de fjerne skyttegrave. For små byer , sådan at miste næsten en tiendedel af den mandlige befolkning, var det en ting, som satte udviklingen lidt tilbage.