Da General de Gaulle var præsident for 40 år siden, sagde han "hvordan kan man regere et folk, der har 325 oste"! - antallet er imidlertid steget og i dag kan man få omkring 500 oste (dette er endda uden de gode lokalt hjemmelavede oste, som også findes i de små bjergbyer - ofte økologisk)
Franskmændene har altid sat ost i højsædet. Det en vigtig bestanddel på de franske borde. Pyrenæeroste er et kapitel for sig. Tidligere gik en del af mælken fra fårene i Pyrenæerne til at lave Poquefort. I dag laver man i denne del af Sydfrankrig oste af blandet gede- og komælk.
Den berømteste Pyrænerost er Ossau-Iraty-Brebis-Pyrenées lavet af fåremælk fra den bjergulde baskerregion. Den er ideel både til vine som den tørre Jurancon, Irouleguy, Pacherene du Vic-Bilh og tørre bordeaux'er.
Abbaye-de-Belloc er en stærk ost lavet af fåremælk, der passer til brød og smør og til tør bordeauxvin.
Ardi-Gasna kommer fra en gård i Aire-Ona højt oppe i Pyrenæerne. Hvor lagringen kan tage op til to år. De lokale drikker Irroulehuy eller Côtes-de-Bordeaux til osten.
D'ossau Laruns fra Ossau-dalen spises efter et måltid, der drikkes juranconvin til.
Tourmalet en solid landost og den største af pyrenæer-ostene drikkes denne vin også til.
Osten er 7 cm høj og 10 cm i diameter.
Gedeosten Tourmalet er opkaldt efter det bjerg, hvor den produceres.
Cabécou-de-Rocamadour fra pilgrimsbyen
nord for Cahors er en typisk fransk gedeost. Ostemassen er mere cremet end i
gedeosten fra Loire i nord. De fortrukne vine til
den er Gaillac eller en tør Bergerac.
Er man til gode råvarer er Pyrénées-Orientales et slaraffenland. Der dyrkes et utal af frugter og grøntsager, får, gede og oksekød og fjerkræ fås næsten kun fersk og næsten altid fra fritgående dyr eller økologisk. Fisk findes i store mængder - for der er jo ikke så langt til havet. Grøntsager fås bedst på markeder, som finder sted i næsten hver by. Dog er de store centrale, som feks. i Prades, de bedste.
Frugter og grøntsager er altid friske og billige. Udvalget er stort og fristende. Kæmpestore. faste champignon, lækre nye artiskokker, frodige broccoli.....Det mærkes, at man handler i en landsdel , hvor der købes ind hver dag til aftenens måltid, og hvor kunderne er kritiske.