SAINT-MARTIN DU CANIGOU
Billedet til venstre er taget fra toppen af Pic d´Alzine - fra det fjerne dragende tårn ringede klokkerne til messe og kaldte bjergvandrerne til sig....Saint-Martin du Canigou-klostret i 1100 m højde på en bjergtop i Pyrenæerne i Sydfrankrig appellerer med sin fjernhed til fantasien. Benediktiner-klostret er bygget i 1007 af Grev Guilfred af Cerdagne. I 1428 blev det beskadiget af et jordskælv.
Klostret blev genopbygget fem år senere. Saint Martins menighed svandt dog ind. I det 18. århundrede rejste de sidste munke fra klosteret.
I mange år lå bygningerne øde og blev udnyttet af smuglere og lignende Lokalbefolkningen tog lidt efter lidt stenene til at bygge egne huse med.
I 1902 satte biskoppen af Perpignan en indsamling og restaurering igang. Effekter fra klostret blev hentet fra alle hjørner af Pyrenées-Orientales. Arbejdet tog 30 år. Men det var dog først i 1988, munkene vendte tilbage.
I 1902 satte biskoppen af Perpignan en indsamling og restaurering igang. Effekter fra klostret blev hentet fra alle hjørner af Pyrenées-Orientales. Arbejdet tog 30 år. Men det var dog først i 1988, munkene vendte tilbage.
Bagsiden af klostret er mindst lige så svimlende som forsiden. Ser man godt efter, er der en lille hvid prik ved nederste venstre hjørne af billedet. Det er en plastichavestol, der er blæst ned fra terrassen oppe i hjørnet af klostret! Vejen op til klostret er kun for gående (ca.1 t.) Den er smal og stejl men cementeret og snor sig rundt om bjerget. Bilkørsel kræver tilladelse.
Klostret er en forunderlig blanding
af pre-Romansk og primitiv Romansk stilart. Det er bygget i granit og rød marmor. Klosterkirken er bygget over en hvælvet krypt understøttet af granitsøjler. Det store massive klokketårn er klostrets vartegn som kan ses og høres langt væk.
af pre-Romansk og primitiv Romansk stilart. Det er bygget i granit og rød marmor. Klosterkirken er bygget over en hvælvet krypt understøttet af granitsøjler. Det store massive klokketårn er klostrets vartegn som kan ses og høres langt væk.
I midten er en gård omgivet af søjler. Det er både et sted til meditation og tjener som gang mellem munkenes og nonnernes samlingsrum, bilioteket og boligerne. Søjlerne i rød marmor findes også rundt om klosterhaven på kompleksets bagside
Søjlerne om både gården og klosterhaven stammer fra en af de allertidligste versioner af klostret. Søjlehovedernes motiver er en blanding af bibelske og verdslige scener - dansescener, straffe (en syndefuld biskop, som brænder i helvedes ild), slanger, løver, en abe og en hund, der giver pote.
Klostret, der stadig fungerer som kloster, er meget kendt i Frankrig og er meget besøgt. Der er sove- og spisesale, køkkener og mødelokaler (i øvrigt udstyret med alle moderne hjælpemidler) . Det er en mærkelig naturlig blanding af middel- og computeralder - af udadvendt kommunikation og indadvendt åndelighed og meditation. Krypten er den ældste del af dette labyrintagtige kompleks.
På rundvisningen kommer man på listefødder ind i krypten og ser munker og nonner hensunken i dyb meditation og bøn. Alle messer foregår i øvrigt både på fransk og katalansk. Der er en åndelig kraft over dette sted. Måske allermest på grund af klostrets placering på bjergtoppen med den svimlende udsigt og nærhed til himlen.
