BAGVÆRK
Det daglige brød har mange varianter i Pyrenæerne i Sydfrankrig. En ting har alle brødene dog tilfælles - de har en god krumme! De kan være mere eller mindre grove, dog ikke så grove som danske grove brød. Rugbrød findes praktisk taget ikke. Anbefales kan især de bagere, som bruger stenovn. der findes bl.a. en i Perpignan. Det er lidt dyrere, men med den rette ost, er det dét værd. Alle små byer har deres eget brødudsalg. Så hver dag henter man sit friske baguette. Der skelnes mellem flütes og baguettes. De sidste er lidt større og grovere. De er perfekte at tage med på picnic. Et halvt baguette lagt sammen om salat, gedeost og andet grønt. Man bliver sulten af at vandre i bjergene, og det kan det lokale brød godt leve op til.
Konditorkager og små ting til den søde tand, er de franske bagere rigtig gode til. Bageren på hjørnet af torvet i Prades er et kapitel for sig. I juletiden er der lang kø for at købe hans lækkerier og gode brød. Kommer man om eftermiddagen, når ovnen har kørt uophørligt siden de små morgentimer, kan man se bageren dukke op bag i butikken for at køle af - svedende med bar overkrop.

Send opskrifterne
til nedenstående email gerne med foto, og de
vil blive lagt på denne
side. mail:
amj@net7.dk

Der er god grund til køen ved Prades bager. Det anbefales at smage den hjemmelavede franske nougat og marcipankuglerne, rullet i pinjekerner og bagt - dyrt men himmelsk! At få opskrifter til disse to ting er web-masters store ønske. Især marcipan- kuglerne, hvis navn også eftersøges.
Bageopskrifter fra Pyrénees-Orientales efterlyses!